Visborg kirke forestilling

Vi har været forbi Visborg kirke og opføre forestillingen “Ifølge Evangelisterne”. Vi har fra sognepræst Iben Brejner Højgaard føet denne anmeldelse og billeder:

Tak for en dejlig forestilling i Visborg Kirke – den 19. marts 2019.

Billede venligst lånt af Iben Højgaard

Et reb, nogle mønter og en kappe, var alle de rekvisitter, der skulle til, for at fange de godt 100 konfirmanders opmærksomhed ved aftenens forestilling i Visborg Kirke.

Skuespiller Lars-Bo Andersen genfortalte med passion og dramatik historien om Jesu liv, død og opstandelse og gav den som bl.a. Johannes Døber, Jesus, Djævelen, Salome, Herodes, Den lovkyndige, Den fortabte søn, Lazarus, Kajfas, Judas, Pontius Pilatus, Josef af Arimatæa og en engel – alt sammen smukt akkompagneret af organist Elisabeth Bech, så det hele blev en stemningsfuld blanding af historiefortælling, musik, teater og sang.

Teaterforestillingen var et fællesarrangement for konfirmanderne fra Als, Øster Hurup, Skelund, Visborg, Vive og Hadsund.

Sognepræst Iben Brejner Højgaard

Skriv et svar